TV der bevæger dig

Forbrugerne vil have lavere fødevaremoms

Foto: KNUD ERIK CHRISTENSEN

07:48

1 af 2

Tre ud af fire danskere mener, at momsen på fødevarer er for høj. Det viser en meningsmåling gennemført for De Samvirkende Købmænd.

I Danmark er momsen det samme, uanset hvad man køber. Det er vi helt alene med i Europa. En meningsmåling tyder på, at danskerne vil have momsen ned på fødevarer. Resultatet glæder administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK), der også har bestilt undersøgelsen.

- Tiden er kommet til, at vi også i Danmark gør os erfaringer med lavere moms på fødevarer. Politikerne med vores ?madminister? Dan Jørgensen i spidsen bør nedsætte momsen på fødevarer til tysk (9 procent red.), ja, ?bare? svensk niveau (12 procent red.) eller i det mindste på frisk frugt og grønt, siger adm. direktør i DSK, John Wagner, til Ritzau.

I undersøgelsen har man først fortalt brugerne, at Danmark har den højeste moms på fødevarer i Europa, og derefter spurgt deltagerne, om de synes, momsen er for høj. 76 procent svarer i undersøgelsen, at den er for høj, mens ingen synes, den er for lav.

De eneste lande, der ikke har lavere moms på fødevarer, end deres generelle momssats er Estland, Litauen, Slovakiet, Bulgarien og Danmark.

 

Om undersøgelsen:

Analyseinstituttet Norstat for De Samvirkende Købmænd, DSK, i juli 2014 med i alt 1005 gennemførte internetbaserede interviews blandt et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden