Forfattere er vilde med Fængslet: -Der burde ske et mord her

Omgivelserne til Krimimessen, Fængslet i Horsens, får store roser med på vejen af forfatterne. De kan dårligt forestille sig et bedre sted.

- Der burde ske et mord her. 

Den britiske forfatte Clare Mackintosh er for første gang i Danmark, og efter blot få timer i Fængslet i Horsens har hun allerede kastet sin kærlighed på det tidligere statsfængsel, som de sidste indsatte forlod i 2006. 

 

Søndag viser fængslet sig fra sin mere skumle side, da der ligger en tyk tåge rundt om fængselsmurene. 

- Der findes ikke bedre omgivelser. Jeg elsker det. Fængslet er lige bag os, så det er meget inspirerende, siger Clare Mackintosh til TV SYD. 

Og hun er langt fra den eneste forfatter, som er tilfreds med weekendens samlingspunkt. 

- Man kan dårligt finde et bedre sted. Rammerne er perfekte her, siger den populære Leif Davidsen, og han bliver bakket op af kollegaen Sara Blædel.

- Man skulle næsten tro, at man har sat fængslet efter, at man har en krimimesse her i Horsens. Man kan jo ikke lade vær med at tænke på, at de faktisk har siddet her, nogen af dem, som vi skriver om, siger Sara Blædel til TV SYD. 

Du kan her se, hvad Leif Davidsen mener om Fængslet i Horsens: 

Leif Davidsen nyder omgivelserne ved krimimessen i Horsens.