Forlig på plads: Alle fik en bid af kagen

En sund økonomi i Hedensted Kommune betyder, at flere politiske ønsker bliver opfyldt i det kommende budget for 2018.

Alle partierne i Hedensted Byråd er blevet enige om budgettet for det kommende år. Den indebærer uændrede udskrivningsprocenter, og samtidig er der fundet penge til nye investeringer.

På Børne- og Familieområdet er der afsat flere penge til sårbare børn og unge samt deres familier. Samtidig er der afsat flere penge til dagpasning.

For de ældre bliver der genindført en klippekortoprdning, der giver de ældre mulighed for at komme på besøg.

Men politikerne blev også enige om, at finde penge til renovering af Stenderup Skole og opførelse af en spritny børnehave i Tørring.

Budgetforliget bliver nu sendt i høring og forventes endelig vedtaget den 11. oktober.