TV der bevæger dig

Formand: Hotel til chauffører er en trussel mod danske arbejdere

En transportvirksomhed i Kolding vil bygge hotel på arbejdspladsen til udenlandske chauffører. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Politisk uenighed i Kolding om hotel til udenlandske chauffører på industrigrund.

En bygning til 30 udenlandske chauffører, hvor de kan hvile og overnatte. Det er den plan, som transportvirksomheden Contrans i Kolding har, så chaufførerne kan hvile sig dér og ikke i lastvognen på rastepladserne langs motorvejen.

Problemet er, at den hotellignende bygning skal etableres på virksomhedens grund, som ligger i et industrikvarter i Kolding. Og der må man ikke overnatte. Det er i strid med lokalplanen.  

Det er en af årsagerne til, at et flertal i Kolding Kommunes Plan- og Boligudvalg vendte sig imod ideen, da sagen tirsdag blev behandlet der, men nu er den på initiativ fra næstformand i udvalget, Asger Christensen, Venstre, på vej til byrådsmødet i Kolding på mandag. Der har den gode chancer for at blive vedtaget.  Tilsammen har Venstre og De Konservative nemlig flertal i byrådet.

En anden årsag til modstanden i Plan- og Boligudvalget nævner formanden, Poul Erik Jensen, Soc.dem., her:

- Det er et skråplan at have hotellignende faciliteter i vores erhvervsområder og det er en direkte trussel mod danske arbejdere, som arbejder på dansk overenskomst.

Hør ham i klippet her: 

00:37

- Chaufførhoteller på arbejdspladsen underminerer danske arbejdsforhold, siger Poul Erik Jensen, Soc.dem., Kolding.

Luk video
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp