Formand overlevede

Et mistillidsvotum mod formanden for bestyrelsen i Andelskassen Varde Frede Baldersbæk faldt i aftes.

Det skriver JyskeVestkysten.
1.500 andelshavere deltog i mødet.

Et mistillidsvotum blev stillet af Gruppen af Bekymrede Borgere, der ville af med bestyrelsen, efter at den i december besluttede at lukke afdelingerne i Alslev, Billum, Sig og Skovlund.

Og for at afsætte repræsentantskabet og dermed formanden stemte knapt 43 procent, mens godt 58 procent stemte imod.

? Vi er selvfølgelig glade for afgørelsen. Men vi er kede af, at resultatet var så snævert, sagde Frede Baldersbæk Nielsen, efter at stemmerne var talt op.

Modstandernes talsmand Allan Skovlund var fattet efter nederlaget.
? Det er demokratiets spilleregler. Det er selvfølgelig skuffende, at folk ikke kan se, hvad vej bestyrelsen er ved at føre os hen, siger Allan Skovlund.