Formand for Sundheds- og forbyggelsesudvalg: Lad os se på, hvad de gør i Sverige

Karen Klint svarede fredag aften på kritik fra patients far. Han vil have at hans søn kan få som erstatninger, som de nu arbejder på i Sverige. Karen Klint er åben over for at kigge mod øst.

Anders Friis har i patienterstatning fået tilkendt 1,2 millioner kroner. Et beløb som hans far ikke mener, er nok.

Især ikke i forhold til, at de i Sverige nu arbejder på at hæve loftet for, hvor meget patienter kan få udbetalt i erstatning. Noget som formanden for folketingets Sundheds- og forbyggelsesudvalg gerne vil kigge på.

- Jeg vil overveje at sætte mig ind i hvad der sker i Sverige. Jeg blev også meget berørt, da jeg hørte om Anders første gang. Men vi bør kigge på, hvad baggrunden er i Sverige og hvilken bevisbyrde der nu skal til. Det skal vi se på, sagde Karen Klint direkte i TV SYD.