TV der bevæger dig

Formodet narkobilist kørt galt og fløjet til Odense

Arkivfoto. Foto: Colorbox

En 20-årig man kørte i nat galt og blev fløjet til Odense Universitetshospital.

Uden kørekort og nummerplader kørte en 20-årig mand galt i nat i et solouheld. Omkring klokken fem kørte han på Sdr. Høevej ved Bramming. Her kommer hans bil ud i hvor den rammer et vejtræ og bliver slynget rundt flere gange.

På grund af den voldsomme ulykke bliver manden fløjet til Odense Universitetshospital for at blive kontrolleret for indre skader. Politiet mistænker ham for at være påvirket af alkohol og euforiserende stoffer, da han kørte galt.

Vi kan jo ikke forhindre denne mand i at sætte sig ind i bilen og køre videre når vi kørt

Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd og Sønderjyllands Politi

 

I går fredag klokken 16.30 blev manden stoppet i Gørding, hvor han kørte hasarderet i et villakvarter. Her blev han sigtet for at køre uden kørekort og fik at vide, at han ikke måtte køre videre. Alligevel valgte manden at sætte sig bag rattet igen og køre videre.

- Det er også ulovligt at stjæle i butikkerne, men folk gør det alligevel. Og vi kan jo ikke forhindre denne mand i at sætte sig ind i bilen og køre videre når vi kørt, siger Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Mandens tilstand er ukendt. 

Læs også Politiet efterlyser vidner efter overfald

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu