TV der bevæger dig

Forsker: Drop den åndssvage liste

04:08

Ghettolisten er upræcis og tilfældig, lyder det fra forsker, der opfordrer til at droppe listen.

To ghettoer i Kolding er havnet på ghettolisten. Det burde de ikke være, hvis man spørger Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V). Uddannelsesniveauet i Koldings to ghettoer er måske højere end man har regnet med, det viser nye tal fra Danmarks Statistik og Rockwool Fonden. 

Læs også Fem af syv områder hører ikke hjemme på ghettoliste

Også Troels Schultz Larsen, forsker i forsømte boligområder, RUC, mener, at ghettolisterne er upræcise.

- Det er ret tilfældigt, hvilke boligområder der ender på listen. Kriterierne, de er bygget op omkring, betyder, at det er meget usikkert, hvad man egentlig måler. At der flytter 3-5 mennesker ud af et boligområde kan betyde, om det givne boligområde havner på den liste eller ej, siger Troels Schultz Larsen til TV SYD. 

Læs også Borgmester: Ghettolisten skal opdateres straks

Ifølge ham kan det have store konsekvenser for beboerne, at deres boligområde er på ghettolisten.

- Der er masser af eksempler på, at folk ikke kan få forsikringer eller job på grund af, hvor de bor. Og det kan være svært at få leveret pakker, post, fødevarer eller få en taxa i boligområderne, siger Troels Schultz Larsen.

Hvad skulle man så gøre i stedet for?

- Man kunne starte med at droppe den åndssvage liste, eftersom den ikke har nogen funktion. Og så må vi have en bredere og mere grundlæggende debat og tage de strukturelle diskussioner om, hvordan vi fordeler ressourcerne i vores samfund, siger han.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden