Men selvom der postes godt 28 milliarder kroner i blandt andet hurtigere togforbindelser mellem landets største byer, vil det ikke flytte mange mennesker fra asfalten til togskinnerne.
Det vurderer trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet Harry Lahrmann.
Hans vurdering bygger på det udkast til en endelig aftale om togfonden, som mandag blev lækket til pressen forud for den efter alt at dømme afgørende forhandling om fonden mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
- Det er en stor aftale, der er tale om her, siger Harry Lahrmann og fortsætter:
- Men den løser jo ikke ret mange trafikproblemer, og det er jo ikke sådan, at trængslen forsvinder nogle steder hen, fordi man laver den.
Det er i hvert fald fuldstændig marginalt. Men de, der rejser med tog i forvejen, de får nogle hurtigere ture.
Han savner mere debat om alternativerne til timemodellen, der mere end noget andet lægger beslag på kronerne i togfondens budget.
- I de her år ser man, at den regionale og kommunale kollektive trafik er under pres, selvom det jo er den, der står for de fleste kollektive trafik-kilometer.
- Og netop i lyset af togfondens omfang kunne man måske godt have haft en diskussion af det, siger Harry Lahrmann.
Trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter hæfter sig dog især ved fordelene i at forbinde landets største byer med hurtige togforbindelser.
- Det har været et godt projekt, også før regeringen tog fat i det. Det forbinder de største byer her i landet med hurtige togforbindelser, og det gavner også samfundsøkonomien, påpeger han.
- Men det er jo ikke nok, at der kører tog rundt i høj fart mellem byerne. Man skal relativt hurtigt sørge for at lære af flyselskaberne, hvor billetterne eksempelvis er billigere på afgange, hvor togene ikke er fyldt op, siger Per Homann Jespersen.
