Forsker vil løse mysteriet om svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning rammer 2.500 gravide kvinder årligt og resulterer ofte i alt for tidlige fødsler og mange komplikationer for både mor og barn.

Når vi mennesker får problemer med helbredet, findes der ofte en god forklaring og en effektiv behandling. Men det er ikke tilfældet, når gravide kvinder får en svangerskabsforgiftning. Lægevidenskaben står nogenlunde på bar bund i søgningen efter en forklaring på, hvorfor sygdommen opstår.

- Man er kommet langt inden for forskningen af denne sygdom de seneste 20-30 år, men vi mangler stadig den her lille brik, der fortæller os, hvorfor kvinderne får det, siger Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Hun og hendes forskergruppe har sat sig for at finde en bedre behandling af sygdommen, der rammer uden varsel og i værste fald kan få fatale konsekvenser for mor og barn.

Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, vil forske i årsagen til svangerskabsforgiftning.
Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, vil forske i årsagen til svangerskabsforgiftning.

I Danmark rammer svangerskabsforgiftning omkring 2.500 kvinder hvert år.

Lægevidenskaben ved ikke, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. Den typiske kur mod sygdommen er på nuværende tidspunkt oftest at afslutte graviditeten. Svangerskabsforgiftning er en væsentlig årsag til for tidlig fødsel.

Kvinder bebrejder sig selv

Svangerskabsforgiftning kan udarte sig på mange forskellige måder. Nogle kvinder får forhøjet blodtryk og protein i urinen, mens andre gange kommer det som et lyn fra en klar himmel - både tidligt i graviditeten og under en fødsel til termin.

- Det er supervigtigt for mig at gennemføre dette projekt, for jeg står ude på fødegangen kl. 3 om natten, når disse kvinder kommer ind med svær svangerskabsforgiftning. De spørger mig allesammen, hvorfor netop de har fået denne sygdom, og jeg kan ikke svare dem, fortæller Anne Cathrine Godtfredsen.

quote

Vi mangler stadig den her lille brik, der fortæller os, hvorfor kvinderne får det.

Anne Cathrine Godtfredsen, overlæge, Sydvestjysk Sygehus

Hun har oplevet hele spektret af svangerskabsforgiftede kvinder. Lige fra de milde tilfælde, hvor det har været muligt at strække graviditeten næsten indtil termin, og kvinder, som er kommet ind nærmest fra gaden af og har været svært syge og måtte forløses akut ved kejsersnit lang tid, før de egentligt skullet have født. Nogle af kvinderne har endda en tilbøjelighed til fejlagtigt at bebrejde sig selv.

- Jeg tror, kvinder har en stor tilbøjelighed til at tage rigtigt meget på deres egne skuldre og føle, at det er noget, de har påført sig selv. Og det er det jo under ingen omstændigheder, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

- Vi ved, der er en masse risikofaktorer for svangerskabsforgiftning, blandt andet at være overvægtig, have sukkersyge, være nyresyg, osv. Men hvis man først har det, så er der ikke så frygteligt meget at gøre. I nogle andre lande dør man af svangerskabsforgiftning, men ikke i Danmark, fortæller hun og forklarer, at man tidligt i graviditeten kan give en forebyggende behandling til gravide i risikogruppen. 

Konsekvenser senere i livet

Én ting er omkostningerne for samfundet, når mor og barn skal indlægges i lang tid efter en svangerskabsforgiftning. En anden omkostning er den, familien må bære.

- Det er smadderhårdt, og det kan udfordre en hel familie hårdt. Samtidig kan det også have konsekvenser for både mor og barn senere i livet, siger Esbjerg-lægen og uddyber:

- Der kan være et hav af problemer umiddelbart efter fødslen, men også senere i livet både som skolebørn og senere som voksen. Man ved også, at kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, har en markant øget risiko for at få hjertekar-sygdomme senere i livet.

Fremtiden og konkurrence

Formålet med forskningsprojektet er at kunne forudsige præcist hvilke kvinder, der får svangerskabsforgiftning og så have dem i et tæt kontrolforløb.

- Så håber jeg også, at vi kan behandle kvinderne på en helt anden måde og måske forlænge graviditeterne, så vi ikke er ude i at skulle forløse børnene alt, alt for tidligt. Og så forløsning ikke er eneste behandlingsmulighed, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Fødeafdelingerne i Esbjerg og Odense er med i projektet, og så har hun et tæt samarbejde med enheden for tromboseforskning (forsker i bl.a. blodpropper) og cancer- og immunologisk forskning. De leder i fællesskab efter et bestemt protein, som bliver dannet i moderkagen, og som de forventer er misdannet hos kvinderne med svangerskabsforgiftning. 

- Vi er rigtig mange med i projektet, simpelthen for at få nogle metoder og knowhow til at få undersøgt de gravides blod på en helt ny måde end man har gjort tidligere, fortæller lægen fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.