TV der bevæger dig

To forskere konkurrerer i Kina

00:45

Joakim Færgeman og Martin Brodersen - begge fra Sønderborg - rejser natten til fredag til Kina for at konkurrere med andre unge talenter. Her forklarer Joakim om sin forskning i kortspillet Set. Video: Andreas Peter Als, TV SYD

Joakim Færgeman og Martin Brodersen - begge fra Sønderborg - rejser natten til fredag til Kina for at konkurrere med andre unge talenter. Foto: Andreas Peter Als, TV SYD

Joakim Færgeman undersøger variationer af familie-kortspillet Set. Foto: Andreas Peter Als, TV SYD

Martin Brodersen fra Sønderborg undersøger solens rotation om sin egen akse. Foto: Andreas Peter Als, TV SYD

1 af 4

De to 19-årige, Martin Brodersen og Joakim Færgeman fra Sønderborg, repræsenterer Danmark ved forskerkonkurrence i Kina.

Den ene ved noget om kortspillet Set, og den anden studerer solens rotation om sin egen akse. To unge forskere fra Sønderborg rejser natten til fredag til Kina for at deltage  en international science-konkurrence.

De to 19-årige forskertalenter skal kæmpe om guldet mod knap 100 andre unge forskere fra 20 andre lande. 

Martin Brodersen og Joakim Færgeman er begge studenter sidste sommer fra Alssund Gymnasium. For at komme til Kina var det nødvendigt med en tredjeplads i finalen ved den store danske talentkonkurrence, Unge Forskere. I Kina repræsenterer de Danmark ved sciencekonkurrencen Castic, der står for China Adolescent Science & Technology Innovation Contest. 

Konkurrencen foregår i byen Hangzhou i provinsen Zheijiang syd for Shanghai i det sydøstlige Kina.

Joakim Færgeman har undersøgt en variation af familie-kortspillet ”Set” (se video i toppen af artiklen), mens Martin Brodersen stiller op i kategorien fysik og astronomi med sine studier af solens rotation om sin egen akse.

Vinderne ved den kinesiske konkurence kåres fredag d. 18. august.