Det er et EU-direktiv, der har fredet bramgæssene. Og bramgåsens angreb på landmændenes levebrød er lige præcis en af hovedårsagerne til, at Harry Jensen (V), Stauning, stiller op til valget til Europaparlamentet.
Han mener ikke, at løsningen er at dirigere bramgæssene til statsejede græsmarker.
- Løsningen er, at EU ophæve fredningen af bramgåsen, så vi kan en del af bestanden, siger han til TV SYD.
Antallet af de fredede bramgæs er over de seneste 10 år steget med omkring 10 procent i Europa. Alene i det sydlige Danmark mellemlander årligt omkring 50.000 bramgæs. En stor del af dem på Mandø.
Hos landmand Niels Christian Nielsen på Mandø betyder bramgæssene årlige merudgifter på 200.000 kr., fordi han må leje flere marker og fodre sine køer med hø en del af årene. Bramgæssene har spist det meste af græsset på markerne.
- Løsningen er, at vi skal have lov til at skyde en del af bramgæssene. Samtidig skal de landmænd, der har stort tab, have en kompensation for de merudgifter, som gæssene giver, siger Niels Christian Nielsen.
Dansk Ornitologisk Forening foreslår, at staten omdanner egne arealer til marker, som spisekammer for bramgæssene. Her skal gæssene så inviteres til at spise i stedet at hærge de omkringliggende landmænds marker.
- Vi er indforstået med f.eks. skræmmemidler som gaskanoner til at holde dem væk fra de arealer, som er opdyrket. Og så er gæssene så smarte, at de flyver derhen, hvor der er noget mad, siger Peter Tougaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening, Esbjerg.
- Den løsning kan ikke praktiseres herovre, fordi staten ejer jo ikke så meget jord herover. Og man kan ikke holde de gæs inde, så skal man hegne dem inde, siger Niels Christian Nielsen til forslaget.
