Forsøgte at sætte diesel-lager i brand

Politiet har fået fat i to formodede brandstiftere i Høruphav på Als.

Ved 22-tiden lørdag rykkede brandvæsenet ud til en brand i Færgegangen i Høruphav på Als. Alarmen lød på, at der tilsyneladende var ild i et diesel-lager ved havnen.

Det viste sig, at der ikke var ild i selve lageret, men der var tre bål langs noget træ-værk op til lageret, og der var ingen tvivl om, at ilden var påsat.

Kort efter stødte en politi-patrulje ind i to mænd, der havde svært ved sat forklare, hvad de foretog sig, og de blev anholdt. Det drejer sig om to mænd fra området.