Forsvaret satser på vores del af Danmark

Folketingsmand konstaterer, at Syd- og Sønderjylland er en central del af fremtidens forsvar.

- Jeg er meget tilfreds med, at det er her hos os, at de fleste nye arbejdspladser placeres. Det indikerer, hvor den fremtidige udvikling af forsvaret ligger. Det er her hos os, siger folketingsmand Hans Chr. Schmidt, (V), fra Vojens, i en første kommentar til det nye forsvarsforlig, som forligspartierne søndag middag præsenterede i Forsvarsministeriet.

- Det er ikke så afgørende for mig, hvilken by og kaserne, som får de nye job. Det afgørende er, at det er i vores landsdel, siger Hans Chr. Schmidt til TV SYD umiddelbart efter, at det nye forlig blev præsenteret. Præsentationen sluttede klokken 12.29. 

Oversigt over fordeling af  personel i det nye forsvarsforlig.
Oversigt over fordeling af  personel i det nye forsvarsforlig.
Foto: Forsvarsministeriet