TV der bevæger dig

Forsvarets tungeste fugle er i luften

I dag testede dansk, belgisk og hollandsk militær Hercules-fly på Rømø. Foto: Lucas Mæng, TV SYD

I dag testede dansk, belgisk og hollandsk militær Hercules-fly på Rømø. Foto: Lucas Mæng, TV SYD

Test af Hercules-fly er blevet en turistattraktion på Rømø. Foto: Lucas Mæng, TV SYD

1 af 3

Transportflyet Hercules letter og lander på Rømø. Den store testflyvning er en tilbagevendende turistattraktion.

Onsdag har turister og borgere på Rømø fået en ekstra attraktion. Her tester flyvevåbenet et af sine fire Hercules-fly, og det er ved at være en tradition på Rømø.

Vi er klar, hvis vi en dag skal ud til en naturkatastrofe eller en nødsituation.

Jakob Valsted Larsen, kaptajn i Flyvevåbnet

Det kræver god plads, når man flyver med Hercules, som er Flyvevåbnets største transportfly. 

- Vi træner landinger på alternative landingspladser. Så er vi klar, hvis vi en dag skal ud til en naturkatastrofe eller en nødsituation, hvor flyvepladserne måske ikke kan bruges. I dag træner vi så landinger på sand, siger Jakob Valsted Larsen, som er kaptajn i Flyvevåbnet. 

Kompliceret landing

Danmark er nemlig velsignet med gode, flade strande, så det er et godt sted at træne landinger. I dag flyver belgisk og hollandsk militær også med hvert deres Hercules-fly på Rømø. 

- Danmark var et af de første lande, som tog initiativ til den type træning. Det er meget kompliceret at lande et så stort fly på en strand, men det har vi erfaring med. Den viden deler vi med vores koalitionspartnere Belgien og Holland, siger Jakob Valsted Larsen. 

Flyvende hospital

Et Hercules-fly kan lastes med op til 128 personer eller 20 tons gods, og det bruges også til hospitalsudstyr, så man kan transportere og behandle syge og sårede personer i luften. 

Flyet er godt 34 meter langt og knap 12 meter højt, og det kan skyde en fart på 630 kilometer i timen. Det har trukket turister til Rømø, og det er Jakob Valsted Larsen glad for.

- Vores flyvning er gået glimrende, og vores arrangement har været velbesøgt. Så det er en dejlig dag på Rømø, siger kaptajnen. 

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App