TV der bevæger dig

Forsvundet mand bliver nu eftersøgt ved Vejle Å

00:32

Egon Preben Andersen er fortsat efterlyst Foto: Thomas Busk

1 af 2

Hunde og både bliver nu sat ind i eftersøgningen af den 88 årige Egon Preben Andersen, der forsvandt søndag.

Sydøstjyllands Politi intensiverer nu eftersøgningen af den lettere demente Egon Preben Andersen, der forsvandt fra Plejecentret Betty Sørensen Parken i Vejle søndag eftermiddag.

Det er henvendelser fra vidner, der nu får politiet til at sætte hunde og en båd ind i eftersøgningen i området ved Vejle Å.

Hvis vejret tillader det, er det også planen at sætte en helikopter ind i eftersøgningen.

Politiet leder tirsdag formiddag også efter Egon Preben Andersen i Mølholm området hvor plejecentret ligger. Det oplyser indsatsleder Flemming Lau til TV SYD.

Egon Preben Andersen er 175 -180 cm høj, spinkel af bygning, han har gråt hår med måne, og er iført en lysegrå trenchcoat og muligvis en australsk hat lavet af gråligt lærred.

Politiet oplyser, at han muligvis også har søgt mod Haderslev, hvor han tidligere har haft bopæl.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden