TV der bevæger dig

Stormflod: Forsyningschefen tager vandmasserne med ro

00:52

Kim Krogh er forsyningschef i Sønderborg Forsyning og bor også i den oversvømmede Sønder Havnegade.

Kim Krogh er forsyningschef i Sønderborg Forsyning og bor også i den oversvømmede Sønder Havnegade. Foto: Peter Elgaard

1 af 2

Vandstanden ved kajen i Sønderborg er på 161 cm og har toppet. Få meldinger om vand inde i huse.

Turister og lokale har hele dagen valfartet til havnen i Sønderborg iført gummistøvler, mens vandstanden stille og roligt er steget til 162 cm over daglig vande.

Nogle steder står vandet et godt stykke op af husenes sokler i Sønder Havnegade, men foreløbig er der kun få meldinger om saltvand inde i boliger langs havnekajen.

Jeg ved, der bliver cirka 162 centimeter over daglig vande, så jeg er rimelig rolig.

Kim Krogh, chef hos Sønderborg Forsyning

- Jeg ved, der bliver cirka 162 centimeter over daglig vande, så jeg er rimelig rolig, siger Kim Krogh, forsyningschef hos Sønderborg Forsyning, til TV SYD.

Han bor selv på Sønder Havnegade, i nr. 14, og har onsdag vand langt op af sit hus. Dog ikke faretruende langt.

Sidst for to år siden var vandstanden 174 cm over daglig vande, og det var heller ikke kritisk for Kim Krogh, der først får alvorlige problemer ved to meters oversvømmelse.

Kim Krogh er chef for Sønderborg Forsyning og bor også i den oversvømmede Sønder Havnegade. Foto: Peter Elgaard

- Jeg er rimelig sikker på, hvad der sker. Jeg er så heldig, at jeg har to mand siddende ude på en kommandocentral, og de fortæller helt nøjagtigt, hvordan situationen er, siger han og tilføjer:

- Hvis man tager en tur ud på, kommandocentralen, sidder de helt roligt og arbejder.

Ved 150 centimeter løber vandet ind ad Søndergade, der løber parallelt med Sønder Havnegade. Gaden er dæmmet op og holder nogenlunde vandet ude. Men i den laveste ende af gaden er vandet trængt ind og har også forårsaget vand i et par kældre.

Årsagen til oversvømmelserne er, at stormen Alfrida har blæst store mængder vand ind i Østersøen, og det er strømmet tilbage gennem de danske farvande. Det er det, der udløser den voldsomt stigende vandstand.

Vandet trænger ind i Søndergade i Sønderborg, når vandstanden når over 150 cm over daglig vande. Foto: Peter Elgaard

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu