Kontroversiel borgmester drømmer om samarbejde trods politisk kaos

Partierne bag Sofie Valbjørn mødtes i dag på Fanø, de resterende partier var også inviteret. De vil dog ikke deltage i sådan et møde endnu.

Alt tegnede til, at Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste skulle være øens nye borgmester, da fredag blev til lørdag.

Men lørdag middag meddelte Alternativets Sofie Valbjørn, at en ny aftale gør hende til borgmester.

Søndag eftermiddag mødtes Sofie Valbjørn så med partierne, der har valgt at bakke hende op som borgmester. Der er tale om Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten.

Her var partierne udenfor konstitueringen, SF, Konservative og Fanø Lokalliste også inviteret. Men de tre partier har meddelt, at de ikke har tænkt sig at dukke op til et møde, før de selv har diskuteret, hvor de står.

Sofie Valbjørn var indtil i går med i en aftale med netop de tre partier.

- Vi har talt lidt om, hvad de næste skridt er i den her proces i forhold til at vi stadig har et stort ønske om at lave en bredere, sagde Sofie Valbjørn, efter mødet med sin støtter, til TV SYD.