TV der bevæger dig

Fortsat olieoprydning i havnen

Tynd oliefilm ud over vandet i Aabenraa Havn og Aabenraa Fjord efter dieselolieudslip. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Tynd oliefilm ud over vandet i Aabenraa Havn og Aabenraa Fjord efter dieselolieudslip. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

1 af 2

Efter torsdagens omfattende olielæk i Aabenraa Havn og Aabenraa Fjord er myndighederne søndag fortsat i gang med at fjerne dieselolie fra havneområdet.

Torsdag middag løb omkring 60.000 liter dieselolie ud i Aabenraa Havn og Aabenraa Fjord. Efter olielækket har myndighederne arbejdet på højtryk for at fjerne olien fra havnebassinet. En slamsuger har siden fredag arbejdet med at suge olien op af havet.

Der ligger lige nu en blå film af dieselolie over vandet i havnebassinet ved roklubben. Derfor arbejder vi også i dag søndag med at få fjernet så meget som muligt fra vandet.

Erik Dall, indsatsleder, Brand og Redning, Sønderjylland

Det arbejde fortsætter søndag. Her er en slamsuger fortsat i gang med at fjerne dieselolien fra vandet.

- Der ligger lige nu en blå film af dieselolie over vandet i havnebassinet ved roklubben. Derfor arbejder vi også i dag søndag med at få fjernet så meget som muligt fra vandet. Heldigvis arbejder vejret også med os. Olien fordamper simpelthen hurtigere i solskin, siger indsatsleder Erik Dall til TV SYD.

Skarrev og det omkringliggende område nord for byen, er stadig er forurenet med dieselolie. Men da der er tale om en tynd oliefilm, vil myndighederne - i lighed med lørdag - afvente, om olien kan forsvinde ad naturlig vej.

Mandag morgen mødes Syd- og Sønderjyllands Politi, Aabenraa Kommune, Brand og Redning Sønderjylland og Beredskabsstyrelsen for endnu en gang at vurdere situationen. 

Olieudslippet ved havnen i Aabenraa torsdag skete, da der skulle flyttes dieselolie fra to lagertanke til en tredje tank. 

Sådan forklarer Dan-Balt Tank Lager A/S fredag aften udslippet, der medførte, at en stor mængde dieselolie løb ud i havnen torsdag.

Ved flytningen skete der et overløb til et opsamlingskar, der havde direkte udløb til havnen i Aabenraa. Dermed løb olie ud i havnen, lyder det. 

På et tidspunkt frygtede man, der var lækket hele 200.000 liter dieselolie ud i havn og fjord.

Læs også Omfattende olieudslip kunne være undgået

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig