TV der bevæger dig

Forulykket bus kørte på cykelsti

Bussen kørte på en cykelsti - men det er ikke ulovligt.

Men det var ikke ulovligt, siger politiet.  

Bussen kørte på en cykelsti - men det er ikke ulovligt.

Den forulykkede bus på Bornholm var ikke på ulovlige afveje, selv om den kørte på en cykelrute.

Det fastslår Bornholms Politi.

Politikommissær Jan Egelund siger til DR Bornholm, at det godt nok er de færreste biler og busser, der bruger den smalle vej, der mest er for cykler.
Men det er ikke skiltet på stedet, at det er ulovligt at køre på vejen med motorkøretøjer.

Naboer fortæller DR, at de fleste turister til stenbrudsmuseet, som bussen skulle til, sætter bilen eller bussen på en parkeringsplads.
Og så kører der af og til en bil eller en bus med gamle mennesker helt frem ad den smalle cykelvej, fordi de gamle har svært ved at gå langt op til museet.

4 kvæstede er fløjet i helikopter til Rigshospitalet i København efter uheldet.
 
De øvrige tilskadekomne og deres pårørende samledes her til eftermiddag i og omkring Bornholms Sygehus i Rønne.

Ingen fra bussen har fået livstruende kvæstelser, oplyser Bornholms Politi.

Det er stadig uvist, hvorfor bussen væltede på den smalle Gammel Moseløkkevej, hvor turisterne var på udflugt til stenbruddet.

De fleste passagerer i bussen - som kommer fra Bjert-busser fra Kolding - kommer fra Sydjylland.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden