TV der bevæger dig

Se video af Patricks udspring: Jeg tænkte - nu er mit liv færdigt

01:17

Det gik helt galt, da Patrick André Pedersen lørdag formiddag sprang sit første faldskærmsudspring fra 1000 meters højde fra Vamdrup Flyveplads ved Kolding. Video: Hans Lausten, TV SYD

Det gik helt galt, da Patrick André Pedersen lørdag formiddag sprang sit første faldskærmsudspring fra 1000 meters højde fra Vamdrup Flyveplads ved Kolding. Foto: Hans Lausten, TV SYD

1 af 5

19-årige Patrick André Pedersen anklager nu arrangørerne af faldskærmsudspring for ikke at undervise nybegyndere godt nok i sikkerhed, inden elever springer det første faldskærmspring.

Det gik helt galt, da Patrick André Pedersen lørdag formiddag sprang sit første faldskærmsudspring fra 1000 meters højde fra Vamdrup Flyveplads ved Kolding.

Sølle tre-fire timers praktisk undervisning og meget lidt teoriundervisning er ikke nok, når man skal springe fra 1000 meters højde for første gang

Patrick André Pedersen, forulykket faldskærmsudspringer, Kolding

Hele turen ned var voldsom, faldskærmen viklede sig rundt om sig selv. Heller ikke reserveskærmen virkede, da Patrick desperat trak i den.  

- Idet jeg hopper, bliver faldskærmen udløst som planlagt, men den folder sig ikke helt ud. Den har viklet sig rundt om sig selv og begynder at snurre hurtigt rundt, mens jeg bliver kastet til højre og venstre, fortæller Patrick fra sygesengen på Odense Universitetshospital.

Patrick havde ikke en chance for at sætte farten ned under sit frie fald direkte mod græsmarken under ham.

- Jeg råbte om hjælp, selvom jeg godt vidste, ingen kunne høre mig, fortæller den 19-årige unge mand. 

04:35

Hør Patricks fortælling om det dramatiske styrt her Foto: Hans Lausten, TV SYD

Luk video

Da Patrick ramte jorden, blev alt sort, og det næste, han husker, er, at han vågnede op i en helikopter på vej til Odense Universitetshospital.

Nu kritiserer Patrick arrangørerne Skydive 2000 for manglende undervisning i sikkerhed.

Der må være en skytsengel, der har holdt hånden over mig

Patrick André Pedersen, forulykket faldskærmsudspringer, Kolding

- De folk, der kommer som førstegangs-spingere, skal have flere timer og lidt mere uddannelse i, hvordan man skal gøre, hvis de her situationer de opstår, siger Patrick, og fortsætter:

- Sølle tre-fire timers praktisk undervisning og meget lidt teoriundervisning er ikke nok, når man skal springe fra 1000 meters højde for første gang.

Patrick overlevede det dramatiske fald, men ligger lige nu på Odense Universitetshospital med et brækket højre lårben, en revne i venstre håndled, brækkede ribben, samt rifter og sår i ansigtet og på kroppen.

- Der må være en skytsengel, der har holdt hånden over mig, siger Patrick om sin mirakuløse overlevelse.

Lægerne anslår, at Patrick skal forvente, at der nok går seks måneder, før han kan bruge sit ben igen.

TV SYD har været i kontakt med Skydive 2000 i Vamdrup, som er arrangørerne, men de ønsker ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om sagen.

Sagen er overgået til Dansk Faldskærms Union (DFU), som nu skal undersøge, om der har været problemer med sikkerheden.

Læs også Patrick styrtede i jorden fra 1000 meter: Alt blev sort

00:58

Se Patricks faldskærmsudspring - fotograferet fra flyet.

Luk video
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu