Forurenede skærver også opbevaret i Over Jerstal

Den mulige miljøskandale i Vandel udvides i dag til Sønderjylland.

Ingeniør- og vognmandsfirmaet Eigil Jensen A/S har de seneste dage været i vælten, efter det er blevet afsløret, at de har opbevaret adskillige tusinde ton forurenede jernbaneskærver i en grusgrav i Vandel, til fare for drikkevandet fra Randbøldal Vandværk.

Nu kan BT afsløre, at firmaet gør det samme i en grusgrav i Over Jerstal ved Vojens. Et område der er et såkaldt særligt drikkevandsområde

Ingen tilsyn

I Vandel er det Vejle Kommune og i Over Jerstal er det Haderslev Kommune, der skal føre tilsyn med et firma som Eigil Jensens tilladelse til at drive grusgrav. Men det sker ikke.

I aftenens TV SYD-udsendelse svarer miljøminister Ida Auken på, hvordan det kan lade sig gøre.