TV der bevæger dig

Forureningen i Grindsted er en af de mest omfattende nogensinde

Nye giftund gør det daværende Grindstedværket til en af Danmarks største forureninger. Foto: Michael Nielsen, TV SYD

Også målt med verdensbriller er det en meget stor forurening, siger professor.

Den ”nye” forurening i Grindsted Å er ubetinget en af de største i Danmark. Selv på verdensplan er der tale om en meget stor forurening, siger professor Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Miljø.

Det er hans hold af forskere, der har opdaget den voldsomme forurening med 100 kilo vinylklorid, som hvert år siver ud i Grindsted Å. De fandt den under arbejdet med et projekt, som handlede om at udvikle bedre metoder til at måle forurening med. 

Selv på verdensplan er der tale om en om en meget stor forurening.

Poul Løgstrup Bjerg, professor, DTU Miljø

Grindsted Å er ramt af en af de største forureninger nogensinde i Danmark. Foto: Michael Nielsen

Vinylklorid er kræftfremkaldende. Der, hvor det siver ud i Grindsted Å, er den tilladte udledningsgrænse overskredet 100 gange. Grænsen er 0,05 mikrogram per liter. Syv kilometer længere nede ad åen er grænsen overskredet 20 gange.

Stoffet stammer fra det gamle Grindstedværket, som indtil 1970’erne deponerede det på en grund ved værket. Grindstedværket indgik i Danisco-koncernen. Det er i dag overtaget af den amerikanske kemigigant Dupont. 

Læs også Forskere finder ny forurening i Grindsted

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden