Forvent glatte veje til vinter

Kommunerne bruger forældet teknologi.

Kommunerne bruger forældet teknologi, når vejene skal ryddes.
Kommunerne bruger forældet teknologi, når vejene skal ryddes.

Når der sker ulykker med glat føre til vinter, skyldes det ikke kun, at der saltes for sent eller for lidt, men også at kommunerne stadig benytter de traditionelle saltspredere i glatførebekæmpelsen.

Forsøg på Engineering Centre Bygholm i Horsens viser, at teknologien i traditionelle saltspredere ikke kan sprede præcist nok.

- Når der er anvendt traditionelle saltspredere på en stor vej og du kører 100 km, skal du forvente glatføre på 2,5 km på grund af saltmangel, siger civilingeniør Jens Kristian Fonnesbech.

- Det er meget uheldigt, at selvom der spredes 3 gange nødvendig saltmængde, vil der være pletter på vejen med glat føre, udelukkende fordi den traditionelle teknologi ikke er god nok, siger Jens Kristian
Fonnesbech.

En nyere teknologi er saltlage spredt med dyser og med GPS styring. Erfaringerne med denne teknologi er meget lovende.
Men kommunerne bruger den ikke.