Fotovognene er klar ved skolerne

Nu er børnene tilbage i skolen og i trafikken på vej til og fra skole. Det samme er politiets fotovogne, der i denne og næste uge er at finde i områder nær skoler.

Nogle bilister har for travlt med at bringe deres egne børn sikkert i skole. De udviser ikke hensyn overfor andres børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole. Derfor vil politiet igen i år med manuelle kontroller og fotovogne sætte ind for at sikre skolevejen og skride ind over for trafik-syndere.

Tirsdag morgen stod en af Syd- og Sønderjyllands Politis fotovogne på Nørregade i Bække. 737 køretøjer fik målt deres hastighed. Fire kørte for stærkt og en enkelt fik et klip i kørekortet for at køre 71 kilometer i timen, hvor hastighedsgrænsen var 50.

Det holder politiet øje med ved skolerne

  • Bilernes hastighed
  • Om børnene er fastspændt i bilerne med sikkerhedssele
  • Om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele
  • Skolepatruljernes arbejde
  • Forældrenes trafikale adfærd
  • Parkering ved aflevering af børn