TV der bevæger dig

Frøslevlejrens Museum oplever bedste besøgstal i 20 år

Rigtig mange mennesker ville vide mere om den her lejr. Foto: Colourbox

I 2013 besøgte over 50.000 gæster Frøslevlejrens Museum. Det er museets bedste besøgstal siden 1993.

En ny udstilling efterspurgt af tyske mindretal har givet museet rekordår i 2013.

Overinspektør på Frøslevlejrens Museum, Henrik Skov Kristensen, mener, at museets flotte besøgstal skyldes deres nye udstilling om Fårhuslejren.

- Der har været et stort ønske fra det tyske mindretals side om, at også Fårhuslejrens historie blev behandlet for på den måde at skabe balance i historien. Derfor har den nye udstilling fået det tyske mindretal til at strømme til. På den måde har vi tiltrukket et helt nyt publikum med Fårhus-udstillingen, og det er vi utroligt glade for, siger Henrik Skov Kristensen.

 

FAKTA

Hele 50.361 gæster besøgte Frøslevlejrens Museum i 2013. Sidste gang, museet rundede 50.000 besøgende, er 20 år siden, nemlig tilbage i 1993.

Fårhuslejren var navnet på den internerings- og senere straffelejr, som blev indrettet i Frøslevlejrens bygninger efter Anden Verdenskrig. Fårhuslejren blev den største straffelejr for landssvigere i Danmark. De fleste af strafafsonerne kom fra det tyske mindretal.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden