TV der bevæger dig

Fra en-mandsfirma til virksomhed med 23.000 ansatte

Danfoss fylder 80 den 1. september. Igennem årene har virksomheden gennemgået en enorm udvikling.

For snart 80 år siden grundlagde Mads Clausen på sine forældres gård i Nordborg.

Siden er Danfoss vokset fra et en-mandsfirma til en virksomhed med 23.000 ansatte og salg i over 100 lande.

Allerede fra begyndelsen satsede Danfoss ud over landets grænse.

Fra 1939 begyndte virksomheden at eksportere til andre europæiske lande og i 1949 oprettede Danfoss sit første udenlandske salgsselskab i Argentina.

I 1950?erne etablerede Danfoss sig i USA og Tyskland, og da globaliseringen begyndte at tage fart i 1990?erne, var Danfoss også klar med fabrikker og salgsselskaber i både Rusland og Kina.

De fire lande er i dag Danfoss? største markeder.

- Det globale har været et grundvilkår for Danfoss, længe før nogen overhovedet talte om globalisering, og det har givet os en international position, som vi er stolte af. Vi har etableret os som nogle af de første ude på de store vækstmarkeder og arbejdet målrettet for at opbygge gode relationer til kunder og samarbejdspartnere. Fremadrettet fortsætter vi fokus på vores hovedmarkeder og BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, samtidig med at vi sætter mere ind på nye vækstmarkeder som Tyrkiet og Indonesien, hvor vi også allerede har erfaring, siger Niels B. Christiansen, koncernchef og CEO.

 

 

1933: Mads Clausen startede virksomheden under navnet "Dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik", og de første ekspansionsventiler til køleanlæg blev produceret.

1939: Første udenlandske forhandlerkontrakt blev indgået med firmaet Itho i Holland.

1943: Radiatortermostaten blev opfundet, så stuetemperaturen nu kunne reguleres uden unødig spild.

1946: Virksomheden ændrede navn til Danfoss, som er sat sammen af ?Dan?, som hentyder til det danske udgangspunkt, og ?foss?, der har at gøre med væskestrømmen, der fosser gennem ventilen og reguleres.

1949: Det første 100 % ejede Danfoss salgsselskab blev oprettet i 1949 i Buenos Aires, Argentina

1958: Danfoss etablerede salgsselskaber i USA og Tyskland.

1968: VLT® frekvensomformeren blev opfundet, og som den første virksomhed satte Danfoss denne teknologi i serieproduktion. Nogle år efter regulerede frekvensomformeren bl.a. hastigheden på AUDI?s transportbånd.

1993: Danfoss etablererede fabrik i Moska, Rusland.

1996: Danfoss etablerede fabrik i Kina og Jørgen M. Clausen, grundlæggerens søn, blev koncernchef.

2008: Niels B. Christiansen efterfølger Jørgen M. Clausen som koncernchef. Samme år begynder finanskrisen.

2010: Som svar på finanskrisen og udfordringerne for virksomheden lanceres Core & Clear-strategien, og siden da har Danfoss opnået højt salg og indtjening igen.

2013: Danfoss køber de resterende aktier i Sauer-Danfoss, som virksomheden ikke allerede ejer, og de to organisationer slås sammen
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden