TV der bevæger dig

Fra Haderslev til Sverige for at slukke ildebrand

Søndag morgen forlod en lille kolonne beredskabsstyrelsens kaserne i Haderslev med kurs mod Sverige Foto: Michael Nielsen, TV SYD

Søndag morgen drog en lille flok frivillige fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland af sted for at hjælpe med at slukke de mange skovbrande som hærger Sverige lige nu.

Ved 8.30-tiden søndag forlod en lille karavane fra Beredskabscenter Sydjylland i Haderslev med kurs mod Sverige - de skal hjælpe med at få de mange natur- og skovbrande, som i øjeblikket hærger Sverige, under kontrol.

Seks frivillige og tre slukningskøretøjer slutter sig søndag eftermiddag til et hold bestående af i alt 28 brandfolk fra Beredskab og Sikkerhed (Djursland, Randers og Favrskov), Lolland-Falster Brandvæsen, Hovedstadens Beredskab, Sydjyllands Brandvæsen, Midt- og Sydsjællands Brand og Redning og Beredskabsstyrelsen.

Sydøstjyllands Brandvæsen (Horsens og Hedensted) har også sendt to frivillige afsted.

Søndag afsender Beredskabsstyrelsen hele to enheder med brandfolk mod Sverige. Den ene enhed afløser mandag dele af den oprindelige enhed, som torsdag blev indsat mod skovbrandene ved Ljusdal nord for Stockholm; den anden enhed er et helt nyt mandskab med yderligere udstyr, som sendes af sted mod de hårdest ramte områder. Begge enheder indsættes efter ønske fra de svenske myndigheder.

Afløsningsenheden afsendes med bus fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene søndag morgen, mens den nye enhed med yderligere brandslukningskøretøjer afgår samme sted fra søndag eftermiddag. 

Aftalen med de svenske myndigheder er foreløbig, at de to danske enheder fortsætter arbejdet frem til slutningen af uge 30.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden