Fradømt retten til holde dyr i fem år

En førtidspensionist i Stepping er fradømt retten til at holde dyr i fem år - og en bøde på 20.000 kr. Seks ponyer lå døde, og 39 blev aflivet efter at myndighederne besøgte hans gård i december 2010.

I retten forklarede hobbylandmanden, at hans tilværelse ramlede for halvandet år siden. Ægteskabet gik itu, helbredet var dårligt, og de mange ponyer fik lov at gå for sig selv.

Manden opkøbte ponyer og fedede dem op for at sælge dem med fortjeneste. Men økonomien og privatlivet ramlede, så det var et forfærdeligt syn, der mødte myndigheder.

- Dyrene led under mangel på foder og vand. Nogle af hestene lå for døden, og generelt var de i en sørgelig forfatning, sagde veterinærchef Ole G. Jørgensen fra Fødevareregion Haderslev dengang.

De seks døde ponyer var formentlig døde af den meget smitsomme hestesygdom "kværke", der uden behandling fører til langsom kvælning af dyrene.

Den dømte hobbylandmand ahr ifølge jv.dk modtaget dommen