TV der bevæger dig

Fredagens overblik: Sådan bliver dagen

I Fredericia er det slut med at sidde og vente på hjemmesygeplejersken. Kommunens borgere kan i stedet få behandling, når det passer dem i en ny sygeplejeklinik på Fredericia Sundhedshus, som i dag indvies officielt.

I dag holder Nationalpark Vadehavets forskningsudvalg sin årlige forskningsdag på SDU i Esbjerg, hvor en række forskere kommer og fortæller om deres helt aktuelle forskningsprojekter med relation til Vadehavet. Deltagelse i forskningsdagen er åben for alle interesserede, – og er i øvrigt gratis.

I dag den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag, der markeres med en række arrangementer blandt andet i Fritidshuset i Esbjerg, hvor alle er velkommen til fællesspisning og underholdning. Overskuddet fra arrangementet går til Krisecentrets arbejde. 

To pengeskabstyve slap væk fra et bosted i Sønderborg med 15 af beboernes pengeskabe. De blev dog hurtigt anholdt takket være gode vidner, effektivt politiarbejde og en politihund. Læs mere på TV SYD.

Det blæser kraftigt, og det regner denne fredag morgen. Vejdirektoratet melder om kraftig blæst på Vejlefjordbroen, som først aftager i løbet af fredag aften, og hvis du skal på weekend i Sverige, så frarådes der kørsel med vindfølsomme køretøjer på Øresundsbroen frem til fredag eftermiddag.

Du kan altid tjekke biltrafikken på trafikinfo.dk, busruter på Sydtrafik og Midttrafik og tog hos DSB og Arriva.

Fredag bliver blæsende med hård vind til kuling fra vest og nordvest, som i løbet af eftermiddagen aftager. Først skyet med regn eller byger, men i løbet af formiddagen klarer det op med tørt vejr og lidt eller måske nogen sol. Temperaturer omkring 6 grader.

Tak, fordi du læste med.

Med venlig hilsen

Charlotte Sølvsten

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu