Fredagstrafik: Fire uheld gav kilometerlange køer

Så er det fredag eftermiddag igen: Tre harmonikasammenstød ved Hedensted og Horsens satte igen trængselsproblemerne i relief på den to-sporede motorvej nord for Vejle.

- Uheldene sker under opbremsninger, hvor folk ikke holder afstand nok, siger vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi.

Første uheld skete kl. 15.16 i det nordgående spor ved Hedensted. Ingen personskade.

Andet uheld skete også ved Hedensted kl. 15.31. Her var fire biler i

harmonikasammenstød. En person klagede over nakkesmerter og blev kørt på sygehuset.

16.50 skete et uheld nord for Horsens med syv biler.

Det fjerde uheld skete ved Bramdrupdam i Kolding kl. 15.21. Tre biler ramlede sammen. Ingen personskade.

Alle uheldene gav - vanen tro - kilometerlange bilkøer. På et tidspunkt meldte trafik-radioen om 12 kilometer lange køer.