Fredelig grøn koncert i Esbjerg

Det blev en forholdsvis rolig eftermiddag og aften for politiet, da årets grønne koncerter - traditionen tro - blev skudt i gang i Esbjerg i går, skriver jv.dk

Selvom godt 17.000 mennesker havde fundet plads til koncerten, så var det kun ganske få gange, at politiet måtte skride ind.

- Det har faktisk været mere roligt, end det plejer, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Seks personer fik bøder for brud på ordensbekendtgørelsen.

Fire for at tisse i offentligt skue - og to for mindre voldsepisoder.

I dag rammer Grøn Koncert-karavanen Herning.