Fredelig for-jul

Julefreden har sænket sig over Syd- og Sønderjylland med en usædvanlig stille for-jul. Husk at sikre hjemmet, inden du tager til julefest, så freden kan vare ved, lyder opfordringen fra politiet. Se de gode råd til øget sikkerhed her.

Både Sydøstjyllands og Syd- og Sønderjyllands Politi melder om den fredeligste optakt til juleaften, man kan forestille sig.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde endda i nattens løb overskud til at sende en julehilsen på Twitter fra politihunden Ruske.

- Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med flere på arbejde, men der har ganske enkelt ikke været andet helt små sociale sager, hvor mand og kone er blevet sure på hinanden, fortæller vagtchef Ole Aamand hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Han sender nu en sidste opfordring til at huske at gøre det så svært som muligt for indbrudstyvene, hvis man skal hjemmefra i juledagene, så julefreden kan vare ved.

- Vi har heldigvis oplevet en nedadgående tendens i antallet af indbrud. Det vi håber også kommer til at gælde juleaften, siger Ole Aamand.

Se de gode råd til sikring af hjemmet herunder.

 

Syv gode råd til sikring af hjemmet, inden du tager til julefest

1 - Sørg for, at dit hjem ikke er mørkt. Det er et sikkert tegn på, at ingen
er hjemme. Lad et par lamper eller fjernsynet være tændt.

2 - Gør tyven synlig. Hvis der er lys udenfor dit hjem, har en tyv svært
ved at skjule sig for naboer og andre, der er i nærheden.

3 - Sørg for at genstande af større værdi ikke er synlige fra vinduerne.

4 - Rod gerne lidt udenfor, så hjemmet ser beboet ud, men fjern dog
haveredskaberne, så tyven ikke får foræret værktøj til at bryde ind med.

5 - Tøm postkassen.

6 - Fyld noget i skraldespanden.

5 - Husk at tjekke at alle vinduer og døre er lukket og låst helt af, inden
du tager afsted.


Kilde: Det Kriminalpræventive Råd m.fl.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.