Fredericia fyldt med ideer

5000 unge iværksættere var i dag samlet med ledende erhvervsfolk i Fredericia. De diskuterede Danmarks fremtid.

Blandt de tunge drenge fra erhvervslivet var eksempelvis Jørgen Mads Clausen fra Danfoss.

Sammen med 200 andre erhvervsfolk var han mødt frem for at høre, hvad de unge iværksættere havde fundet på.

Deltagerne var fra universiteter, ungdoms-uddannelser og grundskolen, hvor der blandt andet var landsfinale i en innovations-konkurrence for 6.- 7. klasser.