TV der bevæger dig

Fredericia gør klar til rykind af 10.000 tillidsfolk

Danmarks største morgenbord var torsdag dækket op i Fredericia. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

I 2010 var flere tusinde offentlige tillidsfolk også samlet til stormøde i Fredericia. Foto: Claus Fisker

1 af 2

10.000 tillidsfolk fra hele landet er i de tidlige morgentimer torsdag på vej til Fredericia til stormøde om den mulige konflikt på det offentlige arbejdsmarked. Og det kræver store praktiske forberedelser at huse 10.000 gæster.

Læs også Kæmpemøde for tillidsfolk i Fredericia

Torsdag mødes 10.000 tillidsrepræsentanter fra 180 forskellige fagforeninger til stormøde i hos Messe C i Fredericia. Messecentret huser hvert år utallige møder, messer og events, men aldrig tidligere har Messe C med sin mere end 100 år lange historie lagt ramme til så mange mødedeltagere på én gang. 

Messecentret har på rekordtid måtte få logistikken på plads i det store hus, ekstra medarbejdere er kaldt på arbejde, og alle sejl er sat for at løse den store opgave.

Normalt har man flere måneder til at løse opgaver med så mange deltagere, men til dette møde har man haft blot to uger til at få alt på skinner. 
- I dette tilfælde har vi sagt ja til arrangementet med ganske kort varsel, hvilket naturligt nok kræver ekstra fleksibilitet af både leverandører og medarbejdere. Vi har mere end fordoblet antallet af medarbejdere, som skal hjælpe med at håndtere opgaven, og ekstra udstyr i form af teknik og inventar er naturligvis også bestilt, siger Grete Højgaard, adm. direktør Messe C.

Opsætningen af teknik, borde mv. kunne på grund af andre aktiviteter i Messe C først begynde onsdag, og bordene blev dækket efter midnat - så natten til torsdag er taget i brug for at være klar. 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden