TV der bevæger dig

Fredericia holder infomøde om asylcenter

130 flygtninge er allerede indkvarteret på Bülows Kaserne. Foto: Michaela kirk Jensen

Borgere i Fredericia Kommune får mulighed for at få svar på de spørgsmål, der kan melde sig, når et asylcenter åbner i byen. De kan de på et borgermøde klokken 19.30 tirsdag aften.

130 mænd fra Syrien er flyttet ind på det asylcenter på Bülows Kaserne, og for at komme borgernes spørgsmål i møde, holder Fredericia Kommune et informationsmøde, hvor både borgmester, Udlændingestyrelsen og en centerleder fra asylcenteret vil være til stede.

Inden borgernes spørgelyst kan slippes løs, vil de forskellige aktører prøve at gøre borgerne klogere på, hvad et asylcenter er for en størrelse.

Asylcenteret ligger i den gamle Bülows Kaserne, som ikke fik lov at ligge tom ret længe, før de første asylansøgere flyttede ind. I forbindelse med lukningen var det Fredericia Kommunes ønske at købe kasernen, men da staten havde forkøbsret, er det nu endt som et midlertidigt asylcenter på en lejeaftale.

 

Sådan her ser aftenens program ud:

Fredericia Kommune og Asylcenteret i Fredericia inviterer til et fælles
informationsmøde om det nye asylcenter på Bülows Kaserne. Mødet
finder sted tirsdag den 18. november kl. 19.30-21.00 på Fredericia
Idrætscenter, Vestre Ringvej 100 i Fredericia. Kom og få svar på dine
spørgsmål om asylcenteret.

Aftenens program:

19.30 Velkommen
Borgmester Jacob Bjerregaard byder velkommen og fortæller om
kommunens arbejde med asylcenteret.

19.40 Hvad er et asylcenter?
Kontorchef Thomas Mortensen fra Udlændingestyrelsen fortæller om
arbejdet med at modtage og integrere asylsøgere i Danmark.

19.50 Asylcenter Fredericia
Centerleder Ulrik Pihl fra Langeland Kommune, der står for driften af
asylcenteret på Bülows Kaserne, fortæller om asylcenterets opbygning,
beboerne og de fremtidige planer.

20.00 Tilbud i Fredericia
Kultur- og fritidschef Bodil Schelde-Jensen fortæller om Fredericia
Kommunes tilbud om fritidsaktiviteter til asylsøgerne.

20.10 Frivilligt arbejde og donationer
Det er allerede strømmet ind med uopfordrede tilbud om frivilligt
arbejde. Martin Skov, netværker på asylcenteret, fortæller om
mulighederne for at bidrage med frivilligt arbejde og donationer.

20.20 Spørgsmål
Mulighed for spørgsmål fra salen til oplægsholderne.
Der vil blive serveret en forfriskning under mødet. Tilmelding er ikke
nødvendig.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden