TV der bevæger dig

Fredericia kæmper for skadeklinik

Fredericia Kommune og dens borgere vil redde kommunens skadeklinik og ambulancelæge fra lukning. Foto: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

Region Syddanmarks spareplaner gør fremtiden usikker for skadeklinikken på det gamle Fredericia Sygehus.

Skadeklinikken på det gamle Fredericia Sygehus risikere at skulle lukke. Ambulancelægen kan også snart være fortid i Fredericia. Region Syddanmark foreslår nemlig at nedlægge begge dele i forbindelse med deres spareplan. Og det vanvittigt, mener én af skadeklinikkens brugere.

- Det bliver så langt væk. Så skal vi til at køre til Kolding og Vejle. Det er jo vanvittigt. Hvis man bliver alvorligt syg, så er der langt, siger pensionist Bjarne Alm til TV SYD.

Bjarne Alm er ikke alene om at være bekymret for skadeklinikkens fremtid. Derfor har Fredericia Kommune startet en underskriftindsamling på Facebook for at bevare skadesklinikken og ambulancelægen. Over 3.000 synes godt om Facebook-siden og flere end 1.500 har allerede skrevet under på nettet.

Hør Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard (S), fortælle, hvorfor kommunen er gået ind i sagen:

00:16 Luk video

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden