Mandag mødte han en del af sine læsere på Fredericia Bibliotek, hvor han fortalte en række små anekdoter fra byens kriminalhistorie.
Steen Jørgensen var i en årrække chef for ordenspolitiet i fæstningsbyen. Men han har gravet mange historier frem om ordenshåndhæverne helt fra 1650 og frem til politireformen i 2007, hvor Fredericia Politi blev nedlagt.
Fredericia er i dag en del af Sydøstjyllands Politi.
Næste mandag holder biblioteket et andet arrangement med en lokal forfatter. Det er Leif Jacobsen, som vil fortælle anden del om sin ungdoms færden i og omkring Danmarksgade i 1958-68.