TV der bevæger dig

Fredericia set fra en skæv vinkel

Foto-udstillingen er sat op i forhallen på Fredericia Bibliotek.

Fredericia bibliotek udstiller fra i dag billeder, som fire brugere af institutionen "Flydedokken" har taget gennem de seneste måneder. De har fået emner og et kamera udleveret, og derefter er de gået i gang.

"Flydedokken" er for voksne med en kronisk sindslidelse. De kan have svære sociale problemer, være udstødte og have et forhold til omverdenen, som er fyldt med konflikter. "Flydedokken" er med til at give sindslidende de bedst  mulige livsbetingelser.

Henning og Gunnar

Henning Erik Bruusgaard er en af dem, og han har haft det godt med projektet. Han har taget billeder af sine venner "henne i skuret", og han har husket sin allerbedste ven - hunden Bruno.

Mange af brugerne på Flydedokken er både misbrugere og psykisk syge. Henning har sine problemer, som han viser gennnem sine fotos. Henning er daglig bruger af Flydedokken, og han har været glad for at være med i projektet.

Gunnar Mathiasen er manio depressiv. Han bor ikke på "Flydedokken", men kommer der ofte. Han var glad for at være med i foto-projektet. Det er et godt initiativ, siger han.

Helt ny interesse

Gunnar har været hos både familien og vennerne for at tage billeder. Han har også været ude i naturen, både herhjemme og i Grækenland, for at få billeder af en flot natur. 
 
Gunnar fortæller, at han ellers ikke har gidet fotografere, men efter den bundne opgave har tonen fået en anden lyd. Han har har taget 100 billeder, efter projektet er afsluttet.

Et foto-show kommer til at køre i bibliotekets vindue ud mod Danmarksgade, så man kan se endnu flere billeder.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu