Fredericia spoler tiden tilbage

I Fredericias gader og langs voldene er tiden torsdag og fredag skruet tilbage til 1849, da danskerne kæmpede mod hertugdømmerne Slesvig og Holsten i treårskrigen.

Hvis du vil se, hvordan soldaterne boede, kæmpede og spiste under treårskrigen, så har Fredericia i disse dage taget turen tilbage til 1849.

Torsdag og fredag fejrer Fredericia by sejren over Slesvig og Holsten med parade, musik og en rejse tilbage i tiden.

Her kan man blandt andet se, hvordan de trange kår var for soldaterne, der skulle dele telte på få kvadratmeter mellem 20 mand. 

En af dem oppe på voldene, der er trukket i den røde uniform fra 1842, er Jan Rasmussen fra Fredericia, som er medlem af foreningen 'De Danske Landsoldater'.

- Uniformen var ikke så heldig at bruge dengang. Den er rød og ligner jo et dannebrogsflag, så den var nem at ramme, når der var et kryds henover brystet. Så gik de så over til den mørkeblå uniform, siger Jan Ramussen til TV SYD. 

Jan Rasmussen og hans barnebarn Victor K. Rasmussen er begge med i 'De Danske Landsoldater' under 6. juli-dagene.
Jan Rasmussen og hans barnebarn Victor K. Rasmussen er begge med i 'De Danske Landsoldater' under 6. juli-dagene.
Foto: Louise Mandrup, TV SYD

Både Jan Rasmussens søn og barnebarn er med som soldater til 6. juli-dagene, og for familien er det godt at have en så stor fælles interesse.

- Jeg synes, der er rart at have familien med. Så har vi noget sammen. Jeg synes ikke engang, at vi er nørdede. Vi går lige så meget op i det som dem, der spiller fodbold, det her er bare noget andet, siger Jan Rasmussen.

Længere nede i byen står kogekonerne klar med soldatersuppe, bedre kendt som gule ærter, til soldaterne og nysgerrige gæster. Opskriften stammer fra kogebogsforfatterinden madam Mangors kogebog fra 1837.

Formidlere fra Museerne i Fredericia giver gæsterne en smag på livet som soldat under treårskrigen.
Formidlere fra Museerne i Fredericia giver gæsterne en smag på livet som soldat under treårskrigen.
Foto: Louise Mandrup, TV SYD

- Den var kogt på flæsk, og så var der de urter og grøntsager, man havde i haven, så det var porre og selleri.  Det var det, de blandt andet levede af ude i felten, siger forvalter Karin Rahbek fra Museerne i Fredericia.

Hvis du vil prøve kræfter med madam Mangors gule ærter står den originale opskrift nederst i artiklen.

6. juli-dagene fortsætter til og med på fredag.

Gule Ærter

Gule Ærter behandles og koges ligesom de graa og kunne, ligesom disse, sættes i kogende Vand samme Dag, de skulle koges.
For at give Ærterne en god Couleur kan der koges en Gulerod tilligemed dem.

Naar de ere skummede, og de klare Skaller, som flyde iveiret, ere aftagne, kommes en stor Vist, hele Petersillerødder og Sellerier derpaa, hvilke igjen tages op, naar de ere møre, pudses og skæres istykker.

Naar Ærterne ere kogte, moses de og gnides igjennem et Dørslag med fersk eller salt Suppe, indtil Skallerne ere tørre.
Istedetfor Suppe kan man koge en Rullepølse, et lille Stykke Flesk, Kjød eller nogle Stegeben i Ærterne og gnide dem igjennem med Vand.
De kunne ogsaa blive meget gode alene i Vand uden Tilsætning, naar man kun har tilstrækkeligt af gode Urter og Løg.

De afsiede Ærter sættes igjen paa Ilden med Rødderne, nogle smaa pillede Rødløg, ganske lidt stødt Muskatblomme og Salt.

Ved Anretningen røres et lille Stykke Smør deri.

De spises enten med bagt Brød, Kjødboller eller Medisterpølse, som koges i de afsiede Ærter.

½ Otting gule Ærter er tilstrækkelig til 7 à 8 Personer.

Kilde: Mangors Kogebog for smaa huusholdninger