Fra klokken 10 tirsdag formiddag har man mulighed for at købe de 12.000 ekstra billetter, som Fredericia Teater har sat til salg.
Vi gør det selvfølgelig for, at endnu flere får mulighed for at se den fantastiske forestilling. Efter det bedste og hurtigste forsalg nogen sinde, så giver det god mening.
Seebach-musicalen er en succes, næsten inden den er i gang. Med 45 udsolgte forestillinger og 75.000 solgte billetter.
- Vi gør det selvfølgelig for, at endnu flere får mulighed for at se den fantastiske forestilling. Efter det bedste og hurtigste forsalg nogensinde, så giver det god mening, siger Søren Møller, direktør, Fredericia Teater, til TV SYD.
Forestillingen spiller frem til 22. december, og teaterdirektøren vil ikke udelukke, forestillingen kan forlænges yderligere.
- Nu må vi se - både om interessen er der, når vi når frem til årsskiftet, men også om det rent praktisk kan lade sig gøre.