Fredericia Teater med historisk overskud i 2016

Fredericia Teater har nu endegyldigt fået styr på sin økonomi, meddeler teatret i en pressemeddelelse.

2016 har været et usædvanligt godt år for Fredericia Teater. En stor publikumtilstrømning har ført til, at teaterets egenkapital er genskabt.

- Det fantastiske resultat for 2016 gør at Fredericia Teater, for første gang i mange år, nu har en positiv egenkapital, og derfor for alvor kan begynde at kigge fremad. Jeg er stolt og særdeles tilfreds. Ikke mindst fordi at overskuddet jo også har afstedkommet en masse glade publikummer, fortæller Søren Møller, teaterchef, Fredericia Teater, til TV SYD.

Med et overskud på 18,5 millioner kroner i 2016, betegner teaterchefen året som særdeles tilfredsstillende.

Fredericia Teater meddeler, at der nu endegyldigt har fået ryddet op i økonomien.