TV der bevæger dig

Frederik får ikke hjælp efter flåtbid

Frederik Bramm fra Vejle blev i 2009 bidt af en flåt. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

22-årige Frederik Bramm blev i 2009 bidt af en flåt. I efteråret lovede Sygehus Lillebælt at hjælpe ham, men nu har de trukket løftet tilbage.

Den 22-årige Frederik Bramm er en frustreret mand.

I 2009 blev han bidt af en skovflåt, og siden udviklede han en sygdom, som de danske læger ikke kunne behandle. Han valgte derfor at tage til udlandet, hvor lægerne i USA sendte Frederik Bramm i behandling.

Han har sidenhen også været ved specialister i Tyskland og Spanien, og det har været dyrt for den unge vejlenser. Hele forløbet har kostet familien 2,5 millioner kroner. Den historie fortalte TV SYD allerede i foråret, men nu har sagen udviklet sig.

Den 19. august blev Frederik Bramm nemlig kaldt op til Sygehus Lillebælts sygehusdirektør.

- De fortæller, at de er enormt flove over det forløb, jeg har været igennem og udtrykker det flere gange. Man lover så, at man gerne vil varetage min behandling. Jeg skal bare tage til USA og få sat behandlingsplanen op og så kan jeg tage hjem til Danmark og få medicinen, siger Frederik Bramm til TV SYD.

01:58 Luk video

Frederik Bramm tager efterfølgende til USA, men da han kommer hjem, oplyser sygehuset, at han er afsluttet.

- Jeg føler mig snydt. Jeg føler, der er ting, de overhovedet ikke har overholdt. Det er jeg meget skuffet over. De har sat mig i en forfærdelig situation. Jeg har ikke mere medicin, og jeg har ikke penge nok til at tage til USA og hente det, siger Frederik Bramm til TV SYD.

Det er dog ikke Sygehus Lillebælts skyld, at Frederik Bramm er endt i den situation. Det er nemlig Sundhedsstyrelsen, der har spændt ben for, at Frederik Bramm kan behandles på Sygehus Lillebælt. Frederik Bramms medicin er nemlig ikke godkendt i Danmark, og derfor kan han kun blive behandlet på landets universitetshospitaler.

Sundhedsstyrelsen afviser over for TV SYD at have været involveret i et konkret behandlingsforløb på Sygehus Lillebælt. Du kan se hele Sundhedsstyrelsens svar herunder.

 

Sundhedsstyrelsens svar:

Sundhedsstyrelsen har ikke været involveret i konkrete behandlingsforløb på Sygehus Lillebælt. Ordination af medicin er den enkelte læges ansvar. Sundhedsstyrelsen udsender en række retningslinjer og vejledninger til landets læger m.fl., fx vejledning om antibiotika: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/34F841A604D94FD596168CAC4F2D8A3D.ashx. Vi henviste Sygehus Lillebælt til denne vejledning da de kontaktede os med generelle spørgsmål omkring antibiotisk behandling.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden