TV der bevæger dig

Drama i storkereden: Fremmed stork forsøger at tvinge Tommy væk

00:52

En fremmed stork forsøgte mandag eftermiddag at jage Tommy fra reden i Smedager for selv at overtage den. Video: TV SYD/Storkene.dk

Foto: TV SYD / storkene.dk

Foto: TV SYD / storkene.dk

Foto: TV SYD / storkene.dk

1 af 4

Mandag eftermiddag forsøgte en fremmed stork at erobre reden fra Tommy, der lå og rugede på to nylagte æg.

Kort før klokken 15 mandag eftermiddag forsøgte en fremmed stork at jage Tommy ud af reden i Smedager, mens han lå og rugede på de to æg, Annika de seneste dage har lagt.

Heldigvis er Tommy ikke sådan at slå ud. Han forsvarer sig med næb og klør mod den fremmede stork, som ikke er ringmærket.

- Det er umuligt at afgøre kønnet på den fremmede stork, men hanstorke er typisk lidt større i kroppen og i hovedet, og den stork på billedet er en stor, flot fugl, siger Mogens Lange fra storkene.dk til TV SYD.

En fremmed stork forsøgte mandag eftermiddag at jage Tommy fra reden for selv at overtage den. Foto: TV SYD / storkene.dk

Den fremmede stork forsøger to gange at jage Tommy væk fra reden, og anden gang letter Tommy faktisk og flyver ud af billedet, men han er stærk nok til at jage storken væk, så den fremmede stork må opgive sit forehavende. Heldigvis.

- Det er spændende med fremmede storke i området, men de skal helst finde deres egen rede og mage, og vi har flere, de gerne må tage i brug, siger Mogens Lange og tilføjer, at det ikke er usædvanligt, at storke vil overtage en fremmed rede, men at vi ikke er vant til at se det i Danmark, da der er så få storke.

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App