Fremtidens planter udvikles til at kunne klare ekstreme vejrforandringer 

På Sejet Planteforædling ved Horsens forsker de i plantesorter, der skal kunne modstå de ændrede klimaforhold. Og nye teknologier er med til at gøre det nemmere og hurtigere.

Linjerne står skarpt, og intet er overladt til tilfældighederne. Rasmus Hjortshøj kigger ud over forsøgsmarken, hvor der står snorlige rækker af små bygplanter. De er inddelt i felter af én kvadratmeter.

- Af de 10.000 felter jeg har her, bliver der én sort, som rigtig kommer til at fylde på markedet, siger Rasmus Hjortshøj, der er vinterbygforædler. 

På Sejet Planteforædling, der både har forsøgsmarker, laboratorium og drivhuse, arbejder de hele tiden på at udvikle nye plantesorter, der blandt andet er mere modstandsdygtige over for ændrede klimaforhold.

Det har de altid gjort, men ifølge direktøren er fokusset på klimaforandringer blevet større, og nye teknologier bliver taget i brug for hurtigere at kunne lave robuste plantesorter. Her fremhæver han Big Data som en ny metode, der er med til at få planteavlen op i gear. 

- Det giver forhåbentligt nogle mere komplette sorter. Der er jo ingen sorter, der er perfekte, der vil altid være svagheder. Men forhåbentlig vil nye teknologier som Big Data være med til at hjælpe til, at vi bliver bedre til lave komplette sorter, siger Birger Eriksen, direktør i Sejet Planteforædling.

Masser af data skal give robuste planter

Med Big Data kan de kigge på en helt masse data ude fra marken og ligeledes fra planternes arvemasse. Når der er indsamlet tilstrækkeligt med data, kan de så kombinere de to datasæt og derved få et stærkt værktøj til at lave mere komplette sorter, der kan klare forskellige ekstreme vejrforhold. Og de klimamodstandsdygtige planter skal altså kunne klare lidt af hvert.

- En klimatilpasset plantesort er en sort, der kan klare sig i forskellige miljøer. Den kan klare sig, både når det er tørt, og når det er vådt, og ligeledes i en hård vinter og i en mild vinter, siger Rasmus Hjortshøj.

Ifølge Janni Nielsen, der er planteavlsrådgiver i Sønderjysk Landboforening, er det nødvendigt at udvikle plantesorter, der kan klare de ændrede klimaforhold.

- Landbruget er det erhverv i Danmark, der er mest afhængig af vejret. Og derfor oplever landmændene jo også et stort pres i forhold til de uforudsigelige ekstreme vejrforhold, siger Janni Nielsen, der er planteavlsrådgiver.

Droner og DNA-teknologi

Ude i marken er nye teknologier taget i brug. Rasmus Hjortshøj kan med nye DNA-teknologier med en enkelt chip relativt hurtigt lave en prøve, som giver 20.000 genetiske markører på samme linje - altså på samme plantegruppe. Det vil give en DNA-profil, der kan vise om nogle af de egenskaber, som planten besidder, boner ud. 

- Efterhånden som vi får data ind, vil DNA-chippen kunne fortælle, at hvis lige præcis et enkelt stykke på kromosomet er i kombination med netop et andet stykke, jamen så er planten god til at håndtere tørke, fortæller vinterbygforædleren.

Droner er også et værktøj, som de er ved at tage i brug på Sejet Planteforædling, så de derved kan følge udviklingen af afgrøden tæt.

- Med drone kan jeg hver uge få taget et billede. Og ved sådan en sæson som sidste år, hvor der var meget tørt, kan jeg med dronebillederne begynde at følge hvilke linjer, der ser ud til først at blive ramt af tørken, siger Rasmus Hjortshøj.

De nye teknologier kan altså være med til at udvikle plantesorter, der er mere modstandsdygtige over for ændrede klimaforhold.

- DNA-teknologien kombineret med dronerne vil gøre mig i stand til meget bedre at udvælge de rigtige linjer tidligere i forløbet og give mig en mulighed for at sige noget om, hvordan de klarer sig, når klimaet skifter, siger Rasmus Hjortshøj.