Friske tal viser fortsat problemer med arbejdsmiljøet på LM Wind Power

LM Wind Power har udleveret virksomhedens seneste arbejdspladsvurdering til TV SYD.

Undersøgelsen, der er foretaget i foråret 2010 viser, at der fortsat er problemer med arbejdsmiljøet på LM Wind Power.

LM Wind Power i Lunderskov er som regel lukket for offentligheden. Men TV SYD har fået lov til at kigge indenfor og har også fået udleveret virksomhedens seneste arbejdspladsvurdering.

Fortsat problemer i 2010

Arbejdspladsvurderingen viser,  at der i 2010 fortsat var problemer med arbejdsmiljøet på LM Wind Power, hvilket fremgår af disse svar:

Er der medarbejdere, der ikke bruger de krævede personlige værnemidler? Her svarer 30 ud af 58 bekræftende - altså 52 procent til, at de ikke mener, at alle medarbejdere for eksempel bruger masker som foreskrevet.

Arbejder medarbejderne på en uforsvarlig måde med farlige kemikalier, f.eks. kemikalier med orange faresymboler?
15 af 58 svarer JA ? dvs. 26 procent.

Mangler virksomheden at undersøge, om de farlige kemikalier, som virksomheden bruger, kan erstattes?
32 af 58 svarer JA ? dvs. 55 procent.

Er det nødvendigt, at medarbejderne arbejder meget hurtigt?
15 af 58 svarer JA ? dvs. 26 procent.

Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke sygefravær?
22 af 58 svarer JA ? dvs. 38 procent.

LM-ledelsen svarer på kritik i aften i TV SYD

I aften står LM Wind Powers ledelse for første gang offentligt frem på tv og kommenterer på kritikken af arbejdsmiljøet, når virksomhedens tekniske direktør Frank V. Nielsen medvirker i TV SYDs udsendelse kl. 19,30.