Friskole med vokseværk

Grejs Friskole tager nu første spadestik til en helt ny skole. Det bliver skolens 136 elever, der i fællesskab vil tage de første spadestik onsdag morgen.   

Grejs Friskolehar gennem de sidste 5 år forberedt byggeriet af vores nye skole, og nu bliver planerne til virkelighed. 1257 kvadratmeter helt nybygget skole vil være klar til indflytning i det sene efterår 2011.
 
Den nye skoles adresse bliver Vestermarksvej 14 i Grejs, umiddelbart overfor idrætsanlægget, og nabo til den planlagte hal i Grejs. 
 
Skolen er tegnet af arkitektfirmaet Andreas Ravn og bygges af Salling Entreprise. Skolens nye hus vil få plads til omkring 180 elever. Skolen er planlagt færdig til indflytning senest 1. november.