Frit skolevalg er ikke for alle

Skolepengene følger ikke barnet, og det betyder, at børn med specielle behov kan komme i klemme. Det gjorde Løgumkloster Friskole i dag noget ved.

Politikere og flere organisationer kræver, at inklusion også skal være en opgave for friskolerne. Kravet kommer efter, at vi i sidste uge her på TV SYD fortalte om Sebastian, som ikke har været i skole siden den 15. september, selvom en friskole gerne vil have ham. Pengene følger bare ikke barnet, og det gjorde friskolerne i dag opmærksom på.

En skole fra Løgumkloster har fået foretræde for Folketingets Undervisningsudvalg, hvilket betyder, at de fik mulighed for at forklare politikerne det urimelige i, at friskolerne ikke får nær samme økonomiske støtte som folkeskolerne, når det handler om elever med for eksempel ADHD eller autisme.

Som reglerne er nu, så er kommunerne ikke forpligtet til at sende støttekroner med til friskolerne, hvis et barn med særlige behov hellere vil gå på en friskole.

Og det tager det frie skolevalg fra børn med behov for ekstra hjælp, lyder kritikken.

Se hvad Heidi Thamestrup, formand for landsforening autisme siger her:

Varighed: 0,52 min.