Frivillig skole-sammenlægning

Skolerne i Vandel og Nørup ved Vejle er blevet slået sammen under navnet Firehøjeskolen med fælles ledelse.

Det blev fejret ved en indvielse af den nye skole fredag. De 400 elever mødtes på omfartsvejen mellem Nørup og Vandel for at besegle sammenslutningen.

Firehøjeskolen har afdelinger i Vandel og Nørup, så de oprindelige skoler bevares.

Løsningen er resultat af lokalt lobby-arbejde.

Vejle Kommune truede med at nedlægge Vandel Skole med kun 100 elever og overføre de ældste klasser fra Nørup Skole til skolen i Bredsten.

De hidtidige elever i Vandel og Nørup fortsætter i hver sin afdeling, og lærerne er også de samme.