TV der bevæger dig

Frivillige brandmænd rykkede ud i fest-tøjet

01:56

Brandjakken kom hurtigt på oven på festtøjet i aftes i Bov.

1 af 2

Der var usædvanlig mange brandfolk klar, da alarmen fredag aften lød hos Padborg Frivillige Brandværn. Mere end 30 frivillige brandfolk var nemlig allerede samlet på brandstationen til den årlige generalforsamling, der netop var ved at gøre klar til den efterfølgende traditionsrige fællesspisning.

Der var opstået brand i en nærliggende villa på Padborgvej i Bov. Da brandværnet nåede frem, var husets midaldrende mandlig beboer netop selv kommet ud af huset i god behold.Han lå nemlig og sov, da der ved 21-tiden udbrød brand i hans villa og blev alarmeret af en nabo.

Villa-ejeren blev dog sendt på sygehuset til rutinemæsssig kontrol for røgforgiftning.

Først ved 01-tiden havde brandværnet slukket branden og kunne derefter afslutte generalforsamlingen på behørig vis med spisning og visheden om, at villaens beboer slap ud af flammerne i tide, oplyser brandkaptajn Preben Wind til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden